Langeskov Løb & Motion afholdt den sit årlige Nytårsløb lørdag den 10. Januar 2015
Det vil blive et løb der bliver husket for stormen Egon, der satte sit tydelige præg på løbet. Måske var det også derfor at deltagerantallet ikke helt levede op til forventningerne.
Dem der trodsede stormen fik dog en frisk løbe- eller gåtur på de 4,6 og 7,6 km. Det specielle ved Nytårsløbet i LLM er at det ikke nødvendigvis er den hurtigste deltager der vinder, men den der kommer tættest på at gætte sin egen tid inden løbet. Det kræver en god portion held og kendskab til egne evner at vinde, for igennem årene har vinderen været indenfor få sekunder fra sit gæt.
I år vandt Frank Kristensen fra NGIF på 7,6 km ruten, med et gæt på 42:13 min og løbstid på netop 42:13. Det kan vist ikke gøres meget bedre. 4,6 km ruten blev vundet af Carl Haals med et gæt på 27:51 min og en løbstid på 27:58. Også flot gættet.
Resultatlisten kan findes her: http://llmo.dk/resultater/2015/nytarslobet-2015
Fra venstre: Carl Haals og Frank Kristensen. Tillykke med resultatet skal der lyde fra LLM |